Guide: Billedvæg

DSC00696

Så er jeg endelig færdig med billedvæggen i stuen. Til at starte med syntes jeg det var et lidt uoverskueligt projekt, men da jeg først gik i gang, gik det egentlig rimelig hurtigt. Jeg har dog ventet på at de sidste to plakater skulle komme med posten, så derfor kommer den først på bloggen nu 🙂

Flere af Jer har spurgt om jeg ville komme med en guide eller vise fremgangsmåden, så den vil jeg forsøge at beskrive nedenfor 🙂

IMG_9742

Det er en god ide at lægge alle billederne ud på gulvet, så man får et overblik over hvilke billeder der skal op, hvordan de ser ud i forhold til hinanden og hvor meget plads man kommer til at bruge. Jeg havde målt væggen op og lagde herefter billederne ud så det passede i højde og bredde.

IMG_9750

En tommelfingerregel er at afstanden mellem billederne skal være mellem 8 og 15 centimeter. Jeg valgte 8 cm både i afstanden fra vægkanten, loftet og generelt imellem billederne hvor det passede. Altså vil der nogle steder være mere plads da billederne er forskellige størrelser – men som udgangpunkt valgte jeg at alle ydre kanter skulle passe med 8 cm. På den måde kommer der en harmoni i billedvæggen, også selvom plakaterne måske er meget forskellige.

Herefter hang jeg et billede op af gangen, så jeg hele tiden kunne måle 8 cm ud fra billedet til hvor det næste skulle hænge. Altså 8 cm + x antal centimeter ind til midten af billedet hvor skruen skal sidde. Det samme ift højde → 8 cm + x antal centimeter ned til hvor skruen skal sidde, da billedet jo ikke hænger i øverste rammekant. Giver det mening?

IMG_9767

Og således blev det færdige resultat 🙂

Jeg valgte en hel væg fra gulv til loft, men hvis man vil lave en billedvæg over en sofa, en skænk eller et andet møbel, er her to andre regler man kan gå ud fra:

– Afstanden fra gulv og til midten af dit billede skal være mellem 145 og 152 centimeter
– Afstanden mellem toppen af et møbel og og bunden af et billede skal være mellem 15 og 20 centimeter.

Plakaterne er fra øverst til venstre: Hageornhagen, Trine Holbaek, Trine Holbaek, Trine Holbaek, Annemette Klit, By Garmi, Vee Speers, Søstrene Grene, By Garmi, By Garmi, Aboutgraphics

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.