1 måned som mor til to

1 måned

Uffe er nu 1 måned gammel og jeg tænkte at det var tid til en lille status på, hvordan den første måned er gået. Som jeg har delt på Insta, så kæmper vi lidt herhjemme. Uffe er rigtig ked af det når han er vågen og vi ser ham kun tilpas i meget få minutter hver dag. 

Det startede da han var omkring 1,5 uge gammel. I starten var jeg sikker på, at vi bare skulle lære at “læse ham”. At han måske nåede at blive for overtræt før han blev puttet til næste lur. Men gråden tog til og vi kunne efterhånden godt fornemme, at der var noget der plagede ham. 

Læs også: MIN FØDSELSBERETNING – EN UKOMPLICERET ANDENGANGS FØDSEL

Zoneterapi

Jeg kontaktede Stefanie som blandt andet giver zoneterapi. Hun var så sød at komme ud til os allerede dagen efter, for at lave nogle tryk på Uffe. Vi havde nemlig en ide om at gråden måske kunne skyldes mavepine. Han græd ofte i sammenhæng med at han lavede i bleen og benene blev ofte trukket op under ham. 

Det næste døgn blev det som forventet endnu værre (det ses ofte efter behandling), men så kom der for alvor gang i maven og det var som om at der kom lidt ro på ham. Han græd ikke længere når han lavede i bleen. Stefanie kom forbi to dage senere igen og gav endnu en behandling. Igen syntes vi at vi så en lille effekt, men den varede desværre ikke ved.

Frygten for “kolik”

Mange har nævnt ordet kolik og Casper og jeg har også selv talt om det. For han græder virkelig utrolig meget. Men jeg vil bare ikke “spises af” med den betegnelse. Synes det er sådan et diffust begreb og jeg kan ikke lide tanken om, at vi bare skal vente på at det går over. Samtidig er jeg heller ikke der hvor jeg vil prøve en masse forskellige behandlinger i øst og vest. Det tænker jeg vil stresse både mig og ham og det er det sidste vi har brug for lige nu.

Smerte gråd

Gråden er taget endnu mere til den seneste uge. Det kan være på alle tidspunkter af døgnet og det er sådan en gråd, hvor man ikke er i tvivl om at han har ondt et sted. Der er tydelig forskel på om han græder fordi han er sulten/træt og når han græder fordi det gør ondt. Han ligefrem skriger, kaster hovedet rundt og river i os. Han græder lige indtil han ikke kan mere, hvorefter han nærmest lukker ned. Falder i søvn og vågner få minutter efter igen. Det er forfærdeligt at stå i, for han er helt utrøstelig og umulig at nå ind til imens det står på.

Vores sundhedsplejerske var så sød at ringe os op en aften hvor det var helt slemt. Hun nævnte også ordet kolik, men var samtidig også åben overfor det mønster jeg syntes jeg kunne begynde at se. Nemlig om det eventuelt kunne være det der hedder Silent Reflux. En tilstand hvor maveindholdet generer spiserøret og giver smerter – men uden at baby gylper.

Grunden til at vi mistænker det, er at gråden oftest kommer lige når han har spist og når han bliver lagt ned på min arm. Det kan også være i sammenhæng med at han bøvser. Derudover sover han virkelig korte stræk. Det kan være 15-30 minutter af gangen. Når han tager et “langt” stræk er det max halvanden time. Også om natten.

Sundhedsplejersken syntes jeg skulle kontakte egen læge dagen efter.

Udredning

Jeg fik en tid hos egen læge allerede dagen efter og han var virkelig lyttende og forstående. Han kunne ikke som sådan undersøge Uffe for hvad der var galt (mærkede ham kun på maven som var fin blød). Men han ville gerne henvise os til udredning hvilket var en kæmpe lettelse. Vi blev derfor henvist til børneafdelingen med henblik på observation. Jeg havde ikke den bedste fornemmelse omkring det, da jeg ved hvor travlt de har på sygehusene og godt kan regne ud, at vi med et “trivsels barn” ikke står først i køen til at få hjælp.

Samme dag fik jeg så mange beskeder på Instagram fra andre som havde stået i det samme og som bare slet ikke var blevet mødt på børneafdelingerne rundt om i landet. Det talte lige ind i min frygt. I stedet fik jeg en masse anbefalinger til børnelæger og klinikker, som skulle tage gråd hos nyfødte mere alvorligt og ikke bare give betegnelsen kolik. Jeg skrev derfor til min læge om vi kunne lave henvisningen om, hvilket han gjorde.

Min dårlige fornemmelse holdt på en måde stik. Dagen efter fik jeg nemlig besked fra lægen om, at børneafdelingen havde afvist hans henvisning og bedt ham instruere mig i at bøvse Uffe grundigt af efter måltiderne. Tak, men det har jeg styr på… Samme dag fik vi tilbudt en akut tid hos den børnelæge vi også var henvist til, hun syntes nemlig at det lød alvorligt og at han skulle tilses hurtigst muligt. 

Så nu er jeg forhåbningsfuld igen. Vi har en tid på tirsdag.

Råd

Egentlig havde jeg frabedt mig råd på Instagram og det er virkelig ikke for at virke bedrevidende (eller hvad man nu kunne tænke om det). Det er bare et meget følsomt emne når ens barn måske har ondt eller hvert fald ikke trives. Jeg deler derfor ikke for at få råd, men fordi jeg ikke selv var forberedt på, hvor hårdt det kan være at stå i den her situation. Forhåbentlig kan det vise andre, at de ikke er alene med en baby der græder rigtig meget.

Det kan være rigtig forvirrende at få råd i så mange forskellige retninger. Især når vi endnu ikke ved hvad Uffe døjer med. Så jeg vil gerne afvente børnelægens observationer og forhåbentlig blive klogere derefter.

Mælkefri kost

Indtil da har jeg besluttet at afprøve en mælkefri kost, da rigtig mange børn reagerer med mavesmerter hvis moderen indtager mælk. Det er dog et noget større projekt end jeg først havde tænkt, da det også gælder mælkeprotein, som er i rigtig mange fødevarer. Desuden skal man vidst også helst undgå soja produkter, hvilket udelukker mange veganske alternativer. 

Så indtil jeg ved om han er intolerant overfor mælk, kan det sagtens være at jeg kommer til at træde ved siden af. Simpelthen fordi jeg lige skal nå at sætte mig ind i tingene. Men alt komælk, ost, smør, yoghurt osv. Alt det der er indlysende, har jeg skåret fra med det samme. 

Derudover giver jeg ham Zelactin dråber som er mælkesyrebakterier og så er jeg faktisk stoppet med at give ham D dråber for en periode. Jeg ved det kan virke dumt at ændre så mange ting samtidig. For hvis der så er noget der virker, ved vi ikke præcis hvad der har hjulpet. Men jeg vil bare gerne prøve at fjerne den smerte han oplever hurtigst muligt. Så må vi justere og prøve os frem senere. 

Vi har eleveret hans babynest i sengen (med en lille pude under), hvilket har gjort at han rent faktisk er faldet i søvn i den om natten. Det har han ikke gjort før.

Mor til to

Hele det her indlæg kom til at handle om Uffe, for det er det der fylder lige nu. Men tanken er at jeg løbende vil tjekke ind, med en lille status på livet som mor til to. For der vil helt sikkert komme flere udfordringer. Men også rigtig mange gode stunder. Det har vi trods alt også oplevet den sidste måned. Men de første uger var det savnet til Ebbe der fyldte. Jeg har simpelthen grædt så meget over at jeg savnede det bånd vi havde før jeg fødte. Som om noget blev taget væk fra mig. Det er heldigvis blevet meget bedre og jeg føler allerede, at jeg bedre kan være der for dem begge to. Måske også i takt med, at Ebbe er blevet mere interesseret i Uffe. Han er så sød og kommer løbende med Uffes sut når han græder. Aer ham og holder ham i hånden. Så kærlig en storebror, hvilket gør mig så glad at se.

Nu skal vi bare ind i nogle gode rutiner som en familie på 4. Ebbes dagplejemor har haft lukket i 1,5 uge, så det er først fra i dag, at vi rigtigt kan begynde at få en fast rytme på hverdagen. Det blir godt for os allesammen tror jeg. 

Lige nu er det bare vanvittigt hårdt.

De fine billeder er taget af Nicoline fra Niloka, da Uffe var 3 uger gammel. Hun har simpelthen fanget den fineste stemning midt i en hård tid og jeg er så glad for de billeder.